Bodernes historie

Gennem det meste af Middelalderen var Næstved en af Danmarks største og vigtigste byer.

Der var specielt stor velstand i tiden ca.1400-1530, og det er netop fra denne tid, at Boderne stammer. Længe har man troet, at de var opført for håndværkere, men forskning viser, at disse lejeboliger var opført for velstillede indbyggere med gode indtægter.

Boderne i Næstved er Danmarks ældste bevarede rækkehuse og samtidig den længste rækkehusbebyggelse fra middelalderen her i landet. Boderne blev fredet i 1918 og restaureret i perioden 1966-1984. I 1905 ejede Næstved Kommune Tuesens Boder, og i 1964 erhvervede kommunen de øvrige bygninger.

Boderne består af 3 sammenhængende bygninger, som ved opførelsen fungerede som sydgrænse for Sct.Peders kirkegård:

Gotschalks Boder/Godtschalks Stenhus (opført omk.1400)

Bygningen har fået sit navn efter Henrik Gotschalk (præst og notar), som var beboer i huset.

Der var 3 lejligheder med kælder og stueplan.

Vesthuset (opført i midten af 1400-tallet)

Blev bygget som en forlængelse af Gotschalks Boder og var oprindelig i 3 etager: kælder, stueplan og overetage (fjernet omk.1730).

Der var 1 lejemål og muligvis en handelsbod i en del af kælderen.

Tuesens Boder (færdigopført i 1492)

Opførelsen af denne bygning blev betalt af borgmester Mogens Tuesen med udlejning for øje. Den bestod af 7 lejligheder med kælder, stueplan, 1.sal og loftrum. Sct.Peders Kirke fik i 1484 overdraget bygningen. Kirken udlejede boderne og indtægterne blev brugt på vedligeholdelse og tidebønner. Bygningerne blev frasolgt i perioden 1726-1766.

Som ved de andre huse/boder er ydermuren i teglsten, men de indvendige skillevægge er efter normal middelalderlig byggeskik: lerklinet bindingsværk. En sådan væg er bevaret i et rum i Tuesens Boder.